|
Circle M Farm Good horses don't cost, - they pay!
|
|
|
Udvælgelse af Tobianos med potentiale for at være sikre nedarvere af Tobiano genet. Tobiano aftegn hos heste nedarves som et simpelt dominant gen. Et broget føl kan produceres ved en Tobiano x non-Tobiano parring, men aldrig fra en non-Tobiano x non-Tobiano parring. Tobiano føl som kun har een broget forælder vil ikke være en 100% sikker Tobiano avler, idet de har arvet et "ikke-Tobiano" gen fra deres ensfarvede forælder, som de tilfældigt vil videre give, til ca. halvdelen af deres afkom. Derimod kan parringer mellem to Tobiano forældre, producere sikre farveavlende (homozygote) Tobiano heste. Hvis avlerne har kendskab til hvilke dyr der er Homozygote, kan denne viden bruges i avlsplanlægningen, således at man sikrer sig at hvert eneste føl får Tobiano genet, og altså derfor bliver broget.Der findes ingen direkte genetisk test, som f.eks. en DNA test, der med sikkerhed kan påvise Tobiano genet. Her kan det måske nævnes, at man naturligvis kan få foretaget en blodmarkør test, som i nogle tilfælde vil kunne afsløre om der er tale om en Homozygot, eller ej. Et problem med denne test kan være at forældredyrene har ens blod markører, og så har man stadig ingen sikker information om, hvorvidt man har en Homozygot eller ej. Tobiano ejere, som er interesseret i at vide hvorvidt heste er Homozygote for Tobiano genet (TOTO), er nødt til at indsamle forskellige informationer om deres dyr. Følgende typer af information kan samlet bruges til at påvise tilstedeværelsen af sikker farve (Homozygositet) for Tobiano:
Som yderligere information omkring blod markør testen kan jeg oplyse følgende: Næsten alle Tobiano Paint heste (mere end 90%) vil have faktor B i AL systemet, og faktor S i GC systemet, men kan altså også have et A i AL systemet, og et F i GC systemet. Disse Tobiano heste med både Tobiano mor og Tobiano far, har 25% chance for at avle en sikker farveavler for Tobiano. De fleste af sådanne sikre farveavlere (Homozygote) vil i AL systemet kun have faktor B, og i GC systemet som regel S. Undtagelser er kendt, og analyser af familie data er en vigtig del af processen i at påvise beviser for forudsigelse om, hvorvidt en unghest vil være en sikker farveavler af Tobianoer. Definitive beviser kan fastslås når den pågældende hest har tilstrækkeligt meget afkom, til at give en statistisk sikkerhed. |
|