Circle M Farm

Good horses don't cost, - they pay!

Startside Op Indhold

Hestens Farver
 

Fantastisk bog om hestenes farvepragt!

En pragtfuld ny bog om hestenes farver har set dagens lys. Og denne gang er der ikke bare tale om et "populært opslagsværk", med helt- eller delvist korrekte oplysninger om de genetiske forhold omkring vore hestes arvelige farve egenskaber. Nej, - her har vi nu mulighed for at lære alt hvad der i øjeblikket vides omkring hestenes mange forskellige farvekombinationer. Og for Paint Horse racens vedkommende, er der en meget detaljeret beskrivelse af de forhold som man bør sætte sig ind i, inden man begynder at avle brogede heste.

Denne bog giver simpelthen svar på alt hvad der er værd at vide om emnet.

Bogen er skrevet af Anne Phaff Ussing, som bl.a. er uddannet biolog, og som i øjeblikket er ansat som seniorforsker ved Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Den er på 192 sider og indeholder et væld af illustrationer og koster 298,-kr.

Aldrig nogensinde før har vi haft så værdifuldt, og helt igennem professionelt et værktøj, til beskrivelse af hestenes farvegenetik. Køb den, og bliv klogere på en letforståelig og saglig måde:

 

 

Køb bogen direkte hos forlaget: www.nucleus.dk

Oberstløjtnant Ib Bjørke - tidl. generalsekretær for Dansk Ride Forbund og nuværende direktør for Dansk Varmblod og Ridesport :
"Bogen er virkelig flot og bygger på et imponerende stort arbejde. Et meget smukt værk, som den hjemlige hippologiske verden må være meget taknemmelig for at have fået."

Pia Jørnø, videnskabsjournalist og rytter:
"Et uundværligt arbejdsredskab for både avlere, dyrlæger, besigtigere, stambogsførere og ridemærkedommere. Et dejligt opslagsværk for ryttere og andre, der interesserer sig for heste."

Eva Søndergaard, cand. agro., Danmarks JordbrugsForskning:
" Hestenes Farver er på alle måder en omfattende bog. Dels er der 192 sider med tekst og mange billeder og dels kommer forfatteren omkring så mange aspekter af hestenes farver, at bogen også indeholder mange interessante historiske oplysninger som kan have interesse selvom man ikke skulle være interesseret i "farveavl". Absolut en bog der hører hjemme på hylden hos alle hesteinteresserede."

Viggo Mortensen, President, Paint Horse Club Denmark:
"Ofte har man i hestekredse hørt diskussioner om farven på en given hest. Ikke mindst hvis man som jeg interesserer sig for brogede heste. Diskussionen blev ikke lettere af at søge information i meget af den populærlitteratur der hidtil har været tilgængelig. Med Anne Ussings flotte værk er alle disse spørgsmål pludselig blevet meget mere overskuelige, og alverdens viden på området er her samlet i en let forståelig og saglig form. Denne bog giver på en dejlig måde et logisk og klart svar, uanset om man i forvejen har meget, eller kun ganske lidt baggrundsviden. Når jeg har vist bogen frem for vores udenlandske venner, har deres første kommentar næsten altid været, "hvornår udkommer den på vores sprog?" Den danske hesteverden har altså hermed fået et fint stykke værktøj, som vore kolleger i udlandet allerede misunder os."

Marit Jonsson, Dansk Islandshesteforening:
" Hestenes Farver er nok den mest omfattende og grundige bog om hestefarver og farvegenetik, jeg har læst. Vores hesterace er i høj grad repræsenteret både med billeder og tekst, og i øvrigt er de typiske farver både for islandske heste og mange andre hesteracer beskrevet. Der findes stadig mange ting, man ikke ved om farvegenetik, som er et komplekst emne, men jeg vil vove at påstå, at alt, hvad der vides indtil nu, kan man læse om på den mest grundige, systematiske og nøjagtige måde i Anne Ussings bog. Den er et must for vore farvebeskrivere og store avlere og bør være et ønske for alle, der interesserer sig for hestefarver. En god hest har en farve, og vi er kommet tættere på at kunne vælge hvilken!"


Copyright © 2009 Circle M Farm
Senest opdateret: 26. juni 2011